Versefødder
Med temaet for digtsamlingen iscenesætter Thomsen helt åbenlyst et møde mellem sit yngre og sit nuværende digter-jeg. I 1980 skrev den unge S.U.T. et digt med titlen »parafrase over Charles Bukowskis digt DET VÆRSTE OG DET BEDSTE«. Både dette digt, og det Bukowski-digt som det parafraserer, er optrykt som appendiks til den 20 år ældre digters 20 gange så lange udfoldelse af temaet.
Transformationen fra Bukowski over unge S.U.T til ældre Thomsen er i høj grad en transformation i rytme. Bukowski er ren rock: »in madhouses/ its the worst/ in penthouses/ its the worst/ in skid row flophouses/ its the worst« kan man ikke næsten høre en Jim Morrison messe disse vers i et hypnotisende og slutteligt vrængende crescendo? Hos Thomsen den ældre er ordene faldet ind i en metrik der messer på en helt anden måde: »Det er det værste for mig« dum-da-da-dum-da-da-dej.
Denne trestavelsestakt, denne trisyllabiske gangart, er karakteristisk for samlingen og falder helt i hak i vers der næsten (på én fod nær) er heksametre, som når digteren virtuost får gjort poesi af sin gamle »elektriskblå« læderjakke: »og med en gnistrende similistjerne på kraven«. Fem antikke fødder i gnistrende 80er-simili, godt gået! Det er også dette tendentielle versemål, der fanger »de bedste« ord: »Ord som vakker, cyklon og KwaZulu-Natal/ er de bedste«. Prøv at trampe til så bliver »KwaZulu-Natal« virkelig det fedeste!
Og så er foden beredt på videre sansning: på den fornemmelse af at glide ned i scooterstøvlerne, som var digterens 12-års-lykke, og nu hans erindringslykke. Det bedste er Thomsens metrik og hans klang og hans banalitet.
En af »det bedste«-listerne bliver digterens »to-do«-liste: »en salme en vuggesang og en spionroman«. To af disse projekter kan med denne digtsamling afkrydses. Spionroman er den ikke, selv om den ubestrideligt har sine støvregnssteder. Men salme jo, sgu, for hvad er »de bedste«-listerne andet end en smittende lovprisning af skabningen? Og vuggesang, jo, jo, jo en aften var min trang til at afprøve den thomsenske metrik sammenfaldende med puttetid, så vi skiftede »lille Jumbo« ud med Søren Ulrik og det gled lige ind i de små barneører.
http://www.information.dk/73488